top of page

Vi har gået hos, sexolog og parterapeut, Amanda Lagoni de seneste 6 måneder og har virkelig fået meget ud af forløbet.

Amanda er en skøn og hjertelig person, som har stor forståelse for parforholdets udfordringer. Både på det seksuelle, såvel som på det følelsesmæssige plan. Hun er hurtig til at finde ind til kernen i problemet og til at udstyre os med nyttige værktøjer, der letter hverdagen.

Vi har før prøvet både coach, sexolog og parterapeut, men Amanda har været den, der virkelig har hjulpet os og har fået os til at huske, hvorfor vi er sammen. Desuden er hun eminent til at se problemerne fra begge vinkler, og begge parter føler sig derved forstået, mødt og anerkendt i sin følelse.

Den varmeste anbefaling er hermed givet videre til den bedste øjenåbner for dit parforhold. Tøv ikke med at prøve en session. Hvis du vil lære at være den eneste ene for din partner. Det er den bedste gave du kan give dit parforhold.

 

Benjamin (29, elektriker) & Kristina (31, lærer)

 

Vi har gået hos Amanda Lagoni i lidt over et halvt år, og det har uden tvivl været den bedste investering for vores parforhold.

Amanda formår at skabe et rum, hvor der er plads til alle tanker og følelser. Vi har begge følt os mødt og forstået, og er blevet introduceret til enkle og konkrete værktøjer der har gjort, at vi har kunne udvikle os enormt. Amanda har ikke givet opskriften på et "quick fix", men en realistisk trinvis plan, vi begge har kunne være trygge ved.

Forløbet har givet os en fornyet energi og tro på kærligheden, og det arbejde kærligheden også kræver.

Vi vil anbefale alle par at prøve en session hos Amanda, uanset alder og situation.

                            D & S

Jeg har de sidste 20 år haft lyst til at komme til sexolog for at blive klogere på mig selv indenfor dette område….. men for mig var det en stor overskridelse at kontakte en sexolog for det skulle være en man have tillid til. Sidste år mødte jeg Amanda Lagoni via Kvindelogen, og hun satte et spørgsmål op i forhold til parforhold…og her følte jeg mig mødt og forstået…og endelig turde jeg tage skridtet…og startede et forløb hos Amanda Lagoni…og det er noget at det bedste jeg har gjort for mig selv…det var et frirum, hvor alt var tilladt, hvor det pludselig var tilladt at tale sex og der blev på en helt naturlig måde talt om orgasmer, legetøj, problemer mand/kvinde….og for hver gang fik jeg en ny åbning at se på mig selv. Amanda fik mig til at føle mig tryg…og det var en kæmpe gave jeg gav mig selv at komme i et forløb. Jeg kan kun anbefale Amanda på det varmeste…hun er varm, dygtig og indsigtsfuld.

 

                 Gitte (selvstændig)

bottom of page